Gå til hovedindhold

Services

Hent hjælp til IoT - uden beregning

  • Læs op

Indhold

    IoT Lab hjælper med at udforme IoT-løsninger og bringe dem i spil i hele Aarhus Kommune og varetager desuden kommunens fælles IoT-strategi, LoRaWAN-netværk og IoT-platform. 

    Læs her hvilke services vi yder for alle kommunens afdelinger (kvit og frit).

    Vi giver sparring og inspiration til, hvordan sensorer og data kan bringes i spil og understøtte arbejdsgange og målsætninger.

    Book os til at holde et inspirationsoplæg, en ide-workshop eller kom ind på Dokk1 til en demonstration af sensorer og datavisualiseringsværktøjer.

    Vi faciliterer også en ERFA-gruppe for alle i kommunen med interesse for IoT.

    Vi hjælper med at afklare, hvordan IoT bringes i anvendelse, så det understøtter reelle behov og skaber værdi på mindst én parameter for medarbejdere, forretningsområde og/eller borgere.

    Gennem en skræddersyet designproces tager vi jer fra indledende idé til konkret løsning med veldefinerede mål og gevinster.

    Vi hjælper med det tekniske setup og rådgiver om valg af teknisk løsning.

    Vi undersøger markedet og finder den løsning, der bedst matcher formålet og behovene.

    Vi afprøver, hvordan løsningen virker, og hjælper med at opkoble de indkøbte IoT-enheder til LoRaWAN eller et andet netværk ud fra hvor, deres mest optimale placering er.

    Vi hjælper med at bringe de opsamlede IoT-data i spil (evt. i kobling med andre datakilder) og integrere dem i den daglige arbejdsgang og forretningsværdikæde, så de ønskede gevinster kan realiseres. 

    Herunder hjælper vi med at visualisere data samt opsætte alarmer og notifikationer til dem for hvem, disse er relevante at modtage.

    Vi hjælper med at sikre, at dækningen med LoRaWAN-netværket matcher de behov, der er ude i organisationen i de konkrete projekter, og at der er redskaber tilgængelige, som understøtter arbejdet med IoT i praksis.

    Det kan redskaber så som data- og visualiseringsværktøjet Grafana eller skabeloner til at registrere og holde styr på IoT-enheder.

    Sidst opdateret: 3. oktober 2023